
Tirsdag d. 26. januar mødes 50 deltagere på tværs af generationer, fag og interesser for at snakke om ungdomspolitik i Roskilde.![]()
Denne invitation var sendt til ud til alle ungdomsklubber, ungdomspolitiske partier, politikkere og embedsmænd inden for ungdomsområdet i Roskilde. Den var også i Roskilde Avis som en annonce.
Dagsordenen for aftenen var følgende:
Velkomst
Demokratispil
Handleplaner
Go’ nat.

Første punkt på dagsordenen efter velkomsten var at spille et demokratispil omkring emnet Ungdomspolitik i Roskilde.
Spillet er ikke lige som matador eller Robinson hvor folk sendes hjem og der er en vinder. Spillet er en struktur, der giver anledning til at tale om, og kortlægge emner og temaer, der er vigtige i forhold til ungdommen i Roskilde.
Formålet er at se udfordringen omkring ungdom fra nye vinkler, og finde ud af hvem og hvordan de udfordringer, der er vigtigst, skal håndteres.
![]()
Hvorfor snakke om demokrati når emnet er Ungdomspolitik i Roskilde?
Demokrati er relevant fordi det er det system vi har, for at løse vores fælles problemer. Så for at kunne tage del i løsninger på ungdomsområdet er vi nødt til at forstå og bruge den fælles kontekst som udfordringen er en del af. Vi er jo ikke alene, og der er institutioner bygget op for at tage sig af udfordringerne. Det springene punkt er at forstå hvilke muligheder man som borger har for at deltage i løsningerne, enten ved direkte arbejde med problemerne, ved at påvirke institutionerne eller kombinationen af dem begge.
![]()
Spillet lægger op til at deltagerne kan få overblik over en kompliceret verden. Der er også faktorer på nationalt, europæisk og verdensplan der indvirker på de udfordringer man møder i hverdagen i Roskilde, når det gælder Ungdom.
![]()

De røde udfordringsbrikker -
Det første man skal tage stilling til er: hvad er de vigtigste udfordringer - og på hvilket niveau skal man tage sig af det?

Der var mange vigtige udfordringer snakke om - og på den halvanden time som spillet varede måtte deltagerne også finde ud af:
Hvilke institutioner tager sig af disse udfordringer? Hvordan gør de deres arbejde? Det gjorde de ved i dialog med hinanden at placere blå institutionsbrikker på de vigtigste udfordringer.
![]()
Og sidst skulle bordet finde frem til hvilke muligheder man som borger har til at deltage og påvirke disse institutioner - både formelt gennem eks. valg, men også nye informelle former såsom facebook og twitter. Det var de grønne brikker.
I hver fase havde deltagerne også mulighed for at lave deres egne brikker.
![]()
Til slut i spillet delte deltagerne hvad man hver især mente er den største udfordring og hvem og hvordan den skulle tages af.
Lige før pausen gennemgik vi plenum de vigtigste emner der var blevet delt ved bordene.
---
Efter pausen havde deltagerne mulighed for at vælge sig ind på det emne de synes var mest interessant.
Grupperne havde nu en lille time til at at udarbejde en lille handlingsplan om hvordan man bedst kunne imødekomme og løse den udfordring man synes var vigtigst.

Det kom der nogle gode tanker frem af og da vi til slut hævede mødet var der bl.a. booket et møde mellem medlemmer af ungdomsklubben “Den Åbne Klub” og kultur- og fritidsforvaltningen vedr. en ungedrevent musikfestival for ungdomsklubberne, de første skitser til oprettelsen af et ungdomsråd for unges indflydelse i Roskilde m.fl.

Tak til de deltagende for en god aften.
Kom endelig gerne med feedback, evalueringer og historier om hvordan det er gået, så sætter vi det på siden her. Det kan i sende til je@iaed.info.
For flere informationer om spillet og andre demokratiske processer:
----
Vores Danmark er en række demokratiarrangementer som de landsdækkende oplysningsforbund - AOF, DOF, FOF, LOF og Netop står bag sammen med IAED.
Arrangementet i Roskilde er resultat af et samarbejde mellem AOF og LOF i Roskilde og IAED - arrangementet er støttet af Folkeoplysningsudvalget i Roskilde kommune.
Kontakt:
Jakob Erle
Email: je@iaed.info
Tel. +45 7026 2004
Fotos Michael Jensen world-photo.dk
Comments