Tags

    Fri Fremtid i Assens


    Søndag den 14. marts mødtes interesserede medborgere fra Assens for at diskutere fremtidens fritidspolitik i kommunen.


    Denne invitation var sendt ud gennem foreningerne og andre netværk - og den blev i en lidt anden udgave brugt som annonce i aviserne.

    Dagsordenen var:

    1. Oplæg til dagen
    2. Demokratispil
    3. Handleplaner
    4. Afslutning


    Første punkt på dagsordenen efter velkomsten var at spille et demokratispil omkring emnet Fritidspolitik i Assens.

    Spillet er ikke lige som matador eller Robinson hvor folk sendes hjem og der er en vinder. Spillet er en struktur, der giver anledning til at tale om, og kortlægge emner og temaer, der er vigtige i forhold til fremtidens fritidspolitik i Assens.

    Formålet er at se udfordringen omkring fritid fra nye vinkler, og finde ud af hvem og hvordan de udfordringer, der er vigtigst, skal håndteres.

    Demokrati er relevant fordi det er det system vi har, for at løse vores fælles problemer. Så for at kunne tage del i løsninger på fritidsområdet er vi nødt til at forstå og bruge den fælles kontekst som udfordringen er en del af. Vi er jo ikke alene, og der er institutioner bygget op for at tage sig af udfordringerne. Det springende punkt er at forstå hvilke muligheder man som borger har for at deltage i løsningerne, enten ved direkte arbejde med problemerne, ved at påvirke institutionerne eller kombinationen af dem begge.

    Spillet lægger op til at deltagerne kan få overblik over en kompliceret verden. Der er også faktorer på nationalt, europæisk og verdensplan der indvirker på de udfordringer man møder i hverdagen i Assens, når det gælder fritidspolitik.
    Der var mange udfordringer at tage stilling til - og deltagerne tilføjede også nye problemstillinger til de der allerede var i spillet.



    Den sidste del af dagen brugte deltagerne tiden til at overveje hvilket problem de selv synes var det vigtigste at gøre noget ved - og skrev forslag til hvordan der kan gås frem. Forslagene blev skrevet ned - og nogen af dem er tilgængelige i et pdf dokument der kan hentes her:

    Download file "assensfrifremtid.pdf"

    Tak til de deltagende for en god dag.

    Kom endelig gerne med feedback, evalueringer og historier om hvordan det er gået, så sætter vi det på siden her. Det kan i sende til je@iaed.info

    Vores Danmark er en række demokratiarrangementer som de landsdækkende oplysningsforbund - AOF, DOF, FOF, LOF og Netop står bag sammen med IAED.

    Arrangementet var støttet af Folkeoplysningsudvalget i Assens kommune.

    Kontakt:

    Jakob Erle


    Tel. +45 7026 2004

    Fotos Jakob Erle


    Tak til alle for en spændende dag. Det var godt at høre lidt om, hvad der foregår i forskellige hjørner af kommunen. Godt initiativ af folkeoplysningsudvalget.

    Hilsen Rikke Schultz - Jordløse

    Comments